Drenge i høj sø

Skrevet d. 15. maj 2015

Skonnerten Jylland havde besøg af journalist Ida Nyegård Espersen og fotograf Casper  Dahlhoff. Det resulterede i en artikel i Jyllands Posten, søndag d. 10 maj en artikel på hele 8 sider som fortælle om hvad en anbringelse på socialpædagogisk skibs projekt og i særdelshed Skonnerten Jylland betyder for de unge.
 
På DSI Andromeda og Skonnerten Jylland har med besøget af Jyllands Posten ønsket at inviterer offentligheden ombord og give et indblik i hverdagen på et sejlskib anno 2015 for at vise at søfart og sejlskibe stadig bruges som dannelse og udvikling af danske unge.
 
I flere hunrede år har dansk unge drenge stået til sø for at vende hjem med nyt mod på livet og et voksent sind, klar til at tage ansvar og livtag med livet på ny. Ophold på et sejlskib er stadig en livsbekræftende dannels rejse for ung som er løbet ind i samfundets social mur.
 
Ombord på Skonnerten Jylland møde de ung voksne med livserfaring og troværdighed som gennem anderkendes og omsorg giver de unge en ny chance i livet.

Citat, fra Jyllands posten 10 maj 2015.

Drenge i høj sø

Ide Nyegård Espersen, skriver i artiklen.

 
De har alle kigget dybt ned i afgrunden, de fire unge drenge på opholdsstedet DSI Andromeda, og Skonnerten Jylland. Nu er det drengenes sidste chance før den lukkede. Livet har givet dem en røvfuld, nu skal de vise livet, at de slår tilbage. Det er tid til at tage livtag med havet og selvet.

Sonny og Jimmi og Kaspar og Simon var kun 64 år til sammen, men de var allerede kompetente mænd udi flugt. Simon, 15 år og fire dage gammel, talte på fingrene, hvor mange gange han var stukket af fra anbringelsessteder. Han stoppede ved den ottende finger. Man kunne ikke stikke af fra et sejlskib på de syv have. Og nu befandt drengene sig på Skonnerten Jylland. Et tremastet sejlskib, et flydende socialpædagogisk opholdssted, 6,4 meter bredt og 37 meter langt. Selv den mest ihærdige rømningsmand kunne se, at bevægede man sig længere væk end 30 meter, ville man plumpe i havet. Ned i afgrunden.
 
EFTER SÆTNING AF sejlene tirsdag formiddag var Simon vaks. Han gik og påpegede for Erik, hvad han syntes, de manglede at få udrettet på skibet. Den initiativlyst faldt sammen, så snart han øjnende tal og bogstaver. Underviseren Maria var om bord på skibet og skulle lære Sonny og Simon om navigation i fælleskahytten. Det ville tage en halv time og var den dagens eneste boglige undervisning.
»Her er en mappe til jer,« sagde Maria.
»Åh, jeg kan ikke lide mapper, der plejer at stå alt mulig pis i dem, når de er fra kommunen eller politistationen,« sagde Simon. 
Maria forsikrede, at mapperne var tomme og kun var til divisionstabeller.
 
DRENGENE BEGAV SIG op af Anholts skrænter om aftenen, de gik mod Anholts fyr, hvorfra de kunne se solen gå ned i havet. Lige nu mente Kaspar, at han helst ville blive på skibet indtil sit 23. leveår, det at sejle »er rart på eller anden måde, man tænker ikke på så meget lort. Det er jo følelsen af frihed,« sagde han. 
 
ONSDAG MORGEN KLOKKEN 7.30 satte Skonnerten Jylland atter sat kurs mod Grenaa Havn, og Sonny var klar ved roret i god tid. På fordækket stod Erik om formiddagen og viste drengene, hvordan man splejsede. Kaspar sad og med arbejdede på sit tov i 25 minutter. Det var lang tids koncentration. Han rakte tovet frem mod Erik og spurgte, om det var rigtig lavet, »det er ikke bare rigtigt, det er perfekt,« svarede Erik. Han viste også Kaspar forskellige knob på agterdækket, f.eks. Kaspar prøvede at lave et kædestik-knob:
»Det går i koks,« sagde Kaspar.
»Ja,« svarede Erik, »Men for fem minutter kunne det slet ikke lade sig gøre. Det kan det nu, fordi du er ved at lære det.«
 
DA BESÆTNINGEN HAVDE spist pasta carbonara klokken 18, gik Simon ud til molen med sin fiskestang. Om eftermiddagen havde han siddet på fordækket med dating-app’en ”hot or not” på sin iPhone. På app’en kunne han søge efter piger bosat i Grenaa. Efter hans smag skulle en pige ikke have for meget make up på. Erik sagde, at Simon skulle have værsgo at mødes en pige, men piger på skibet endte som regel i et værre tabernakel. Sonnys storebror havde taget piger på besøg på skibet, men pigerne endte af besynderlige omvejen med at blive kærester med de andre drenge, og så begyndte balladen, konstaterede Erik.
Anholt havde kun 154 beboere, og ingen af dem var unge piger tilmeldt ”hot or not”, så nu stod Simon og fiskede. Det var egentlig også det, han allerbedst kunne lide. Og så at makke med scooter. Han havde været med til at pimpe en vinderscooter til konkurrencen Danmarks Hurtigste Scooter. Hans opvækst var foregået i Sønderjylland med mor og far og lillebror og tæt ved skov. Da han var 11 år, begyndte han at ryge hash, han fik med lethed ældre børn til at købe rusmidlet for sig. Så kom der techno og.
 
Hele artiklen kan læses på Jyllands postens hjemmeside her http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/ECE7691417/Drenge-i-høj-sø/, kræver dog log-in.